Oss,
Så er sæsonen atter i gang, og det tegner til at blive en super sæson.
Der er nye træningstider, som træder i kraft fra den 30. august (uge 35). Tjek dem her på siden.
Vi optager ligeledes nye medlemmer fra uge 35, og I må alle sammen gerne gøre en indsats for at gøre lidt reklame for klubben.
Vi har haft to instruktører i udlandet, Claus, som først har været på Okinawa at træne i 2 måneder og efterfølgende en måned i Kina hvor han har undervist. Så har vi Niklas, som har været en måned i Japan/Okinawa, ligeledes for at træne og så har de fleste af os deltaget i det europæiske gasshuku, hvor Niklas bl.a. blev gradueret 2. dan. Stort tillykke. Der skulle derfor være masser af inspiration til efterårets undervisning.
Som I nok alle ved, så er der planer om at vi skal have nye lokaler. Projektet er i fuld gang, og efter planen skulle lokalerne stå klar i løbet af efteråret. ialt 850 m2 med 4 dojoer, inkl. alternativt styrketræningslokale, stor socialt område og meget mere. I den forbindelse får vi godt brug for al den hjælp vi kan få iform af arbejdskraft fra klubbens medlemmer, sponsorater iform af kontanter og specifikke byggematerialer så som gipsplader, trægulv osv.
Vi er ligeledes ved at få lavet en ny hjemmeside, hvor den første version skulle blive klar inden for de næste 14 dage.
Jeg glæder mig til at se Jer alle til træning i denne uge.
Med venlig hilsen
Jakob Kold-Christensen
Chefinstruktør